Bedste Pizza i støbejernspande

Kunne du tænke dig at prøve en lækker pizza lavet i en pande, er dette en af de bedste opskrifter. Dejlig sprød bund og et godt alternativ til den mere traditionelle pizza.

Deep pan pizza er ofte for fedet til min smag, men denne opskrift har en god balance. Her får du en crispy kant og bund, samtidig med et luftigt brød.

Pizza i støbejernspande (60 min)

Dej (1 Pizza)
15 gram gær
1 tsk sukker
1 dl pilsner
170 gram mel
1/2 tsk salt

Bagning i pande
1 spsk. oliven olie
1/2 tsk majsmel
1 tsk oregano
Salt & peber

Tomatsauce
1 dåse hele flådede tomater
1 tsk sukker
2 fed hvidløg
2 spsk. tomatpure
Frisk basilikum
Parmesan ost
Frisk mozzarella
Revet mozzarella (eller anden fast ost)
peberfrugt i tynde skiver

Varm øllen i en gryde eller mikroovn så temperature bliver lunken. Bland herefter gær, øl, mel og sukker i skål. Når dejen er æltet vender du en i lidt oliven olie. Lad dejen hvile i 45 minutter (gerne længere).

Blend nu flåede tomater, hvidløg, tomatpure, sukker og basilikum. Herved er din tomatsauce klar.

Tændt for for ovnen og sæt den på 250 grader.

Tilsæt nu olie, lidt majsmel, oregano, salt og peber i en støbejernspande. Bland det hele godt rundt og sørg for at hele bunden og siderne er dækket med olie. Til sidst ligger du pizzadejen i panden, og sørger for at den går helt ud til kanterne.

Bonus info: Majsmelet hjælper således, at pizzaen ikke hænger fast i panden.

Fordel herefter tomatsovsen på pizzaen. Bag pizzaen i panden ved middelvarme i ca. fem minutter – tjek løbende bunden, så den ikke bliver sort.

Efter de fem minutter fordeler du revet mozzarella og ca. halvdelen af en pakke frisk mozzarella oven på pizzaen. Ønsker du andet fyld, som f.eks. peberfrugt tilføjes det ligeledes.

Til slut sætter du panden ind i ovnen, og giver den 7-8 minutter. Mangler osten lidt farve kan du til sidst give pizzaen 2-4 minutter på grill.

Efter pizzaen er bagt færdig river du lidt parmesan ost på toppen og tilføjer noget frisk basilikum – og den er klar til servering.

God appetit!

Leave a Comment